- Alle er velkomne til at lave kaffe og te – MEN HUSK AT VASKE OP EFTER DIG
- Klubbens anlæg stilles under medlemmernes beskyttelse, og det påhviler ethvert medlem at skride ind over for misbrug
- Det henstilles ved ophold udenfor klubhuset ikke at forstyrre spillerne ved for højtlydt snak med hinanden eller i mobiltelefon
- Henstilling af cykler og knallerter må kun finde sted på parkeringspladsen ved Frydenlundsvej
- Hunde må kun medtages, når de føres i snor
- Medlemmer, der flytter klubhusets inventar uden for huset, skal stille det tilbage. Der findes hynder i det midterste skab i stuen og tæpper i køkkenskuffen ved hoveddøren. Husk efter brug at lægge hynder og tæpper på plads igen
- Lyset skal slukkes i forrum og i stuen, når anlægget forlades om aftenen. Lys i baderummene tænder og slukker automatisk
- Ved døren til pigernes omklædning er der 3 vippekontakter. Ønsker du varme i baderummene eller i stuen så tryk på en af knapperne. Slukker automatisk efter ca. 1 time
- Det elektriske ur sørger for fra kl. 06:45, at døren kan åbnes. På væggen bag døren sidder der en magnet. Døren trykkes på magneten i ganske kort tid, så forbliver døren åben. Fra kl. 22:30 sørger det elektriske ur for, at døren lukker og dermed låses. Sæt ikke kiler i hoveddøren
- SKRIV en besked til bestyrelsen, hvis noget er i stykker, eller der mangler noget
- TOBAKSRYGNING ER IKKE TILLADT INDE I HUSET OG PÅ TENNISKLUBBENS AREAL