TILMELDING TIL INDIVIDUELLE TURNERINGER
Det er muligt at tilmelde sig forskellige typer turneringer single eller double-rækker. DGI og DTF har et stort udvalgt af tennis-turneringer både sommer og vinter. Det er sjovt at deltage ved turneringer og det giver nyt perspektiv til den daglige træning i klubben. Tal eventuelt med trænerteamet, hvis du som ny turneringsspiller har brug for råd ift., hvilke turneringer og niveau du kan tilmelde dig.
Du kan løbende se, hvilke tennisturneringer der er åbne for tilmelding på dtf.tournamentsoftware.com eller på DGI.dk/tennis (skumtennis og tennis). Det er også på dtf.tournamentsoftware.com du kan oprette en spillerlicens. Det er kun turneringer i DTF-regi, som giver point til ranglisten.
Lodtrækning og program for de enkelte turneringer findes på dtf.tournamentsoftware.com og ved DGI turneringer sendes det via mail.
For U12 eller ældre er turneringerne inddelt i forskellige kategorier fra Kat 1 til 3. Kategori 1 er for de bedste spillere i toppen af ranglisten. Som ny turneringsspiller skal du som udgangspunkt tilmelde dig i kategori 3.
Er du U8 eller U10 skal du spille turneringer med særlige regler for den aldersgruppe. U8 spiller med rød bold på en mindre bane. U10 spiller enten med orange bold på en mindre bane eller med grøn bold på fuld bane. Det kan anbefales U8/U10 spillere både begyndere og øvet at stille op ved DGI's skumtennis turneringer, som er både sociale og rigtig god kamptræning, da der arrangeres kampe på alle niveauer.
Her kan du læse mere:
Individuelle turneringer · Dansk Tennis Forbund